- Modellen er 173 cm høj og bruger en M.
- Normal i størrelsen.
- Hangtags er lavet af genanvendt papir og er FSC certificeret.
- De vævede mærkater er lavet af genanvendt polyester.
- Vaskes på 30 °C skånevask.
Vores Globe-logo er en lille verden i sig selv – et hjerte og en planet. En kærlig reminder om, at alt hænger sammen, og at vi skal passe på den jord, vi kalder hjem.
Det er den absolut største mavepuster i ELSK’s historie.
En lastbil på vej med en stor sending af vores varer brød i brand. På ét sekund var det hele væk. 11.000 stykker tøj – alt det hårde arbejde, vores drømme og de skønne varer… Alt er væk i flammerne... det er brutalt.
Både for vores bette forretning, men i dén grad også for planeten. Alle de ressourcer, der er brugt på at lave det her tøj er spildte. Det gør ondt i vores grønne samvittighed.
Midt i alt det triste er det allervigtigste dog, at chaufføren er uskadt. Det er trods alt "bare" materielle skader.
Men av, den rammer os hårdt. Det var en betydelig del af vores kernevarer, som skulle have sikret en stor del af vores omsætning de kommende måneder.
Overlever vi? Ja, det gør vi. Vi er heldigvis robuste og fleksible… Men vi kommer til at halte, og du vil gå forgæves efter nogle af vores klassikere i den kommende tid. Det beklager vi dybt.
Vi arbejder på højtryk for at genproducere varerne. Men det tager tid. Så vi undskylder og håber du kan finde noget andet godt hos os.
En bump på vejen. Et stort et.
Men vejen er lang - og vi lader os ikke slå ud af et lille bump!