Hvorfor vælge en T-shirt fra os?
Da vi startede ELSK i Thy, var vores drøm at skabe tøj, der kunne holde til det hele. Derfor er vores T-shirts skabt med en kvalitet, som vi personligt kan stå inde for. Når du vælger en style fra os, får du ikke bare en T-shirt, men en del af vores holdning til mode. Vi holder i dag til i Thisted, men vores rødder og inspiration er stadig solidt plantet i den thylandske natur, hvor holdbarhed er en nødvendighed for, at tøjet overhovedet giver mening.
Awareness: Lad os tale om det, tøjindustrien gemmer væk
Tøjindustrien er i dag en af de mest forurenende industrier i verden – en kendsgerning, der desværre ofte er godt skjult bag flotte kampagner. Hos ELSK tror vi på, at vi kun kan ændre adfærd sammen, hvis vi kender sandheden. Derfor taler vi åbent om problemerne.
Vores mål er ikke at pege fingre, men at skabe en respekt for de råvarer og det håndværk, der ligger bag hver enkelt T-shirt. Det handler om at købe mindre, vælge bedre kvalitet, bytte, købe genbrug og tage afstand fra de hurtige, billige løsninger, der ikke er skabt til at holde. Løsningen er ikke bare at købe en ny T-shirt fra ELSK – løsningen er en fælles forståelse for at købe bedre produkter, der får en lang levetid.
GOTS, Svanemærket & Tyrkisk Hamp
Det er afgørende for os, at vores materialer lever op til det, vi lover. Derfor er vores bomuld altid 100% GOTS-certificeret økologisk. Mange af vores mest populære T-shirts er desuden Svanemærkede, hvilket er din garanti for strenge miljøkrav i alle faser af produktets livscyklus.
Udover økologisk bomuld arbejder vi med materialer som tyrkisk hamp, der er et utrolig stærkt naturmateriale, som kræver markant færre ressourser end konventionel bomuld. Det er materialevalg, der føles godt på kroppen og endnu bedre i samvittigheden.
Regenerativ bomuld: Fremtidens produktion
Vi er utrolig stolte af vores tætte samarbejde med vores partner i Tyrkiet, hvor vi er i gang med at flytte mere produktion over på regenerativ bomuld. Denne bomuld dyrkes efter principper, der hjælper med at genopbygge jordens sundhed fremfor blot at udpine den. Vores ambition er, at hele produktionen af vores Svanemærkede T-shirts i nær fremtid vil være baseret på regenerativ bomuld.
Produktion i Europa & Ingen flyfragt
Alt vores tøj bliver produceret i Europa eller hos faste partnere i Tyrkiet. Det sikrer ordentlige arbejdsvilkår og en høj håndværksmæssig standard. For at reducere vores klimaaftryk har vi taget en bevidst beslutning: Vores produkter fragtes aldrig med fly. Alt bliver kørt på lastbil fra de europæiske fabrikker og direkte hjem til vores lager i Thisted.
Skulle din T-shirt en dag ikke længere passe ind i din garderobe, kan du sende den tilbage til os via Re.ELSK. Her sørger vi for, at den enten får nyt liv eller bliver genanvendt korrekt.
Er tøjet fra ELSK bæredygtigt?
Nej. Intet nyt tøj er bæredygtigt. Det er en illusion, som vi synes, store aktører i industrien har misbrugt. Vi kalder i stedet vores T-shirts for et betænksomt valg, fordi vi har gjort os umage med at minimere aftrykket gennem materialevalg, certificeringer og lang holdbarhed.
Hvorfor er jeres T-shirts dyrere end andre billige t-shirts?
Fordi ordentlighed koster. Det koster at sikre GOTS-certificeret bomuld, det koster at producere i Europa under ordentlige forhold, og det koster at lave en metervare, der ikke bliver skæv efter tre vaske. Vi tror på, at det i sidste ende er billigere for både dig og planeten at købe én T-shirt, der holder, end fem der hurtigt skal smides ud.