Torsdag d. 30. oktober åbner vi dørene til en hyggelig aften i ELSK Kiosken i Thisted. Andreas fra Thy Whisky kigger forbi med flasker under armen og gode historier fra kanten af Nationalpark Thy.
Vi starter kl. 18 med lidt mad og godt selskab – og så tager Andreas os med ind i whiskyens verden. Korn, røg, fade og alle de små detaljer, der gør Thy Whisky til noget helt særligt. Han har lovet, at selv dem der ikke normalt drikker whisky bliver taget godt med på rejsen.
Der skal smages på seks forskellige whiskyer – lidt forskelligt i alder, styrke og karakter. Fælles for dem alle er, at de er lavet helt fra bunden på familiens gård i Thy. Alt lokalt, økologisk og med masser af kærlighed til smag og håndværk. Og hvis du er i tvivl om, hvor gode de er – så er Thy Whisky flere gange blevet hædret internationalt: blandt andet med prisen for Verdens bedste hvedewhisky og som Single Estate Distillery of the Year 2024.
Der er begrænset antal pladser.
Prisen dækker mad og whiskysmagning – og du kan tilkøbe øl, vin eller vand undervejs.
Når du køber billet til whisky-eventet i kiosken, skal du ikke afhente en fysisk billet. Din ordrebekræftelse fungerer som billet – vis den blot ved ankomst på telefon.