- Hangtags er lavet af sukkerrør og printet med soyablæk.
- De vævede mærkater er lavet af genanvendt polyester.
- Modellen er 179 cm høj og bruger en L.
- Vaskes på max 40 °C skånevask.
MATERIALE
Hoodie med afslappet pasform. Hætte med snøre, kængurulomme foran. Rib ved manchetter og kant.
Denne hoodie kvalitet er et fantastisk mix af økologisk bomuld og Tencel. Det gør at trøjen både er utrolig blød og samtidig en god robust kvalitet. Tencel er et fantastisk materiale, som er udvundet af træfibre fra bæredygtig og FSC-certificeret skovbrug.
BUNKERS / MIDDLES
En enkel, grafisk fortolkning af Kystvejen, der befinder sig mellem Bunkers og Middles set oppefra.
Alle lag er tydeliggjorte: Først klitterne, dernæst stiger, hovedvejen, sand, flere klitter, mere sand og SÅ… havet. Rå, enkelt og utrolig æstetisk på samme tid. Hvis du ikke kommer fra Thy og ikke surfer, er du måske lidt i tvivl om, hvad vi snakker om, når vi skriver Bunkers og Middles. Bunkers er et magisk sted på stranden ved Klitmøller, og et af Danmarks bedste surfspots. Middles er derimod placeret i udkanten af havnen i Hanstholm, og et meget populært sted for kite- og windsurfing fra hele europa. Alt efter hvor man holder til, er det ofte forskelligt, hvordan man opfatter kystvejen. Står man ved Bunkers og kører mod Middles, vil man sige, at havet er på sin venstre hånd og klitterne til højre. Står man derimod i Middles og kører mod Bunkers, vil man sige, at det er omvendt.
FSC
FSC (Forest Stewardship Council) er en nonprofitorganisation og de er din garanti for, at det træ du køber, kommer fra velforvaltede skove og ansvarlige kilder.
Hvis et materiale kommer fra skoven, kan det FSC-certificeres. Før et materiale kan FSC-certificeres, skal det dog komme fra skove, der, beskytter dyrenes naturlige levesteder, opretholder biodiversitet, beskytter gamle træer, ikke udfører afskovning, beskytter de indfødtes rettigheder, og sikrer en fair løn og et sikkert arbejdsmiljø.
For at være sikker på, at alle disse krav bliver overholdt, tager FSC, ved behov, på uanmeldte besøg i skovene og de øvrige led i processen. Derudover skal alle led i leverandørkæden have et sporbarhedssystem, der tjekkes mindst én gang om året. Læs mere