En drøm om at inspirere
Vi drømmer om at gøre en forskel, og når vi ser et problem, så tager vi hånd om det. Ønsker man en ændring i verdenen, må man selv være den forandring, der skal til. Derfor vil vi gerne være med til at inspirere til at passe godt på naturen. Forhåbentligt kan vi skubbe lidt til forbrugeren, og gøre det til normen, at man husker en pose, så man kan samle det affald op, man finder på sin vej når man er ude og gå en tur i naturen.
Det er naturligt for os, at prøve og samle folk til at gøre en indsats. Vi har en drøm om at bruge ELSK til at inspirere både forbrugere, virksomheder og os selv til at træffe bedre valg for planeten. Strandrens er en dejlig konkret måde, både at gøre en forskel, men også til at synliggøre de problemer som vi står overfor.
1.000 tons affald
Skyller der hvert år op på vestkysten.
Hver eneste dag bliver tonsvis af affald skyllet op på de danske kyster og strande, og på den jyske vestkyst alene bliver der årligt skyllet omkring 1.000 tons affald op.
Tidligere var det ravstykker, man kunne finde på stranden, når man gik en tur. Men i dag er det reb, poser, et låg uden dunk, paller. Den smukke natur, som tilhører os alle, er desværre blevet ledsaget af noget, der er langt mindre værdifuldt, nemlig affald.
Hvad er strandrens?
Strandrens sætter fokus på en problemstilling, som vi oplever i hverdagen. Efter storme fyldes stranden op med skrald og plastik, og det går op for os, hvor meget naturen har brug for hjælp. Formålet med strandrens er at mindske alt det affald der ender i vores natur, og fjerne noget af alt det plastik der ligger derude.
Strandrens er en god aktivitet for hele familien, skaber hyggeligt samvær og sund motion. Vi tager på stranden for at rydde op. Det er meget simpelt. Gå en tur langs stranden og fyld din pose med affald. Nyd den smukke natur, som du befinder dig i. Samtidig prøver vi at fjerne noget af alt det skrald og plastik, der ligger ved havet. Det er vores måde at give noget tilbage til naturen.
ELSK X STRANDET
Når vi afholder strandrens, arbejder vi ofte sammen med Strandet.
Strandet arbejder for at løse udfordringen med plast i havet, ved at indsamle plast fra strandene i Thy og genanvender dele af den indsamlede plast til nye produkter. Strandet drømmer om en ren natur, derfor sætter de fokus på plastforurening, ved at afholde strandrensninger og formidle viden om havet og forurening. “Noget af det vi bl.a. laver i Strandet, det er at prøve at få fjernet noget af alt det skadelige affald, der ligger på vores vestkyst. Det gør vi ved at holde strandrens-events, og i dag har vi strandrens med ELSK, hvor vi skal prøve at få fjernet noget af alt det her skadelige plast fra vores kyst.” - Jens Wilhelm Jørgensen
Vi er glade for at arbejde sammen med Strandet, her kan vi være med til at gøre en forskel, og selv blive endnu klogere. Vi er stolte over at vi sammen med Strandet kan samle så mange mennesker til at samle skrald og plast fra kysterne. For os er det naturligt at være med til at gøre en forskel. Det kan vi gøre ret konkret, ved at holde strandrens, hvor vi går ud og fjerner noget af alt det plastik der ligger på stranden.
Plastik kvæler livet i naturen
I gennemsnit bliver der dagligt produceret 820.000 tons plastik. Hvert år ender 8-10 millioner tons plastaffald i havet, mens yderligere 1000 tons finder vej til stranden langs vestkysten. Desværre er det sådan, at alt for meget plastik ender i naturen, og det kan have katastrofale konsekvenser. Dyr forveksler plastik med mad, og spiser det. Faktisk viser forskning, at halvdelen af klodens skildpadder og 90 procent af alle havfugle har plast i deres maver. Det er en katastrofe. Vi synes det er frygteligt, at der er så meget skrald i naturen. Hos ELSK betyder det meget for os, at vi behandler naturen med respekt.
Fantastisk opbakning
Når vi ser, hvor meget affald og plastik, der er på stranden, får vi lyst til at gøre noget. Vi drømmer om at inspirere andre til at gøre det samme. Derfor er vi stolte over at se så stor støtte og opbakning fra så mange fantastiske mennesker, hver gang vi afholder strandrens. Det er dejligt at se en bred vifte af aldersgrupper, helt fra de mindste til de ældste der nyder en gåtur langs vandkanten, mens der samles skrald og plastik fra kysten. Vi ser strandrens som en fantastisk mulighed for at samles med familie og venner, få frisk motion og gøre dagens gode gerning.
Tilmeld dig næste strandrens event
Vi afholder regelmæssigt strandrens events, hvor vi gør kysten ren igen. Vestkysten er stor, og jo flere der har lyst til at hjælpe med at holde kysten fri for skrald og plastik, jo bedre.
Følg med på vores Facebook side eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så går det ikke din næse forbi, næste gang der afholdes strandrens.