Produktionskoordinator & indkøbsassistent
Juni 2026 
______________________________________________

Vores produkt-troldmand mangler dig!
Mikkel har nok at se til… og det har ELSK sådan helt generelt faktisk også. Derfor leder vi efter en Produktionskoordinator & Indkøbsassistent, der har lyst til at blive en del af vores gode hold i skønne Thy.

Hvad skal du lave?

Du får fingrene i lidt af det hele, når vi snakker indkøb. Det er lige fra at være med på sidelinjen ved idéudviklingen til at stå med det færdige produkt i hænderne. Dine primære opgaver bliver:

  • Indkøb og produktionsstyring: Du bliver bindeleddet mellem vores leverandører og indkøb/design. Du skal sikre, at varerne lander til tiden, følge op på produktionen og sørge for, at vi får købt de rigtige mængder.
  • Struktur og opfølgning: Sørge for, at ordrer bliver tastet, at deadlines bliver overholdt, og at der generelt er styr på alle processerne.
  • Tæt parløb med Mikkel: Du bliver den, der samler boldene op, sparrer om processerne og skaber den struktur, en kreativ opfinder af og til mangler.

Hvem er du?

Vi går ikke så meget op i, om dit CV er snorlige, eller hvilken fin titel du har haft før. Vi leder efter den rette person. Men det er en klar fordel, hvis du:

  • Kan finde ud af at navigere i et Excel-ark og har forståelse og lyst til at se ind i forskellige systemer.
  • Taler og skriver fornuftigt engelsk, da vi arbejder med internationale partnere.
  • Er nysgerrig, åben og har mod på at lære alt det, du ikke kan i forvejen.
  • Har lyst til at være en del af et lille, dedikeret team, hvor vi løfter i flok.
  • Måske kommer du med erfaring fra branchen? Hvis du gør, så brug alle de ting du har lært, men vær også klar på at vi gør de fleste ting noget anderledes end normen.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en vigtig brik i en virksomhed, hvor vi prøver at gøre en forskel, og hvor du får reel indflydelse på vores produkter og måden, vi arbejder på. Tonen er helt nede på jorden, humøret er højt og til tider kaotisk. Vores egoistiske vinkel er at skabe verdens skønneste arbejdsplads… Her får du en vigtig rolle i at sikre, at vi når den mission!

Vi holder til i fantastiske Thy, og hovedsædet ligger i Limfjordsbyen Thisted. Arbejdstider og lokation kan ofte være fleksible, men som udgangspunkt skal du også nyde at komme ind på kontoret. For det er, når vi er sammen, at vi skaber den rette kultur 😉

Arbejdstiden kan vi snakke om, men vi forestiller os 25-37 timer ugentligt. Det vigtigste for os er, at du er den rette. Er du det, skal vi nok løse resten.

Din indstilling og person vægter højere end dine karakterer. Det kan være, du allerede er den bedste. Er du ikke det endnu, men i stedet den helt rigtige person? Så skal vi nok i fællesskab få gjort dig til den dygtigste.

Vi synes selv vi har en masse fantastiske fordele og gode goder til vores medarbejdere. Vi syntes også hele vores mission og måden vi arbejder på er sådan ret ok…..men hvis du virkelig brænder for at arbejde for os, tror vi faktisk du allerede kender til os ;-) 

Søg stillingen!

Hvis du tænker: "Det er lige mig," så send os en ansøgning. Hvis du har mod på det, så send os utrolig gerne en lille video, hvor du fortæller lidt om, hvem du er. Det behøver overhovedet ikke være professionelt – bare tag telefonen i strakt arm og skyd løs. Vi vil bare gerne se, hvem du er.

Fortæl os om dig selv som menneske, dine færdigheder og dine drømme. Forklar, hvorfor du tror, du er et match for ELSK… men fortæl os også, hvorfor du tror, vi er et match for dig.

Send din ansøgning til: job@elsk.com
Deadline: Så snart du kan og senest den 18. juni 2026.
Har du spørgsmål til stillingen? Så tag fat i Mikkel på Mikkel@elsk.com
Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Kundeservice- & Lagerkoordinator
Maj 2026 
______________________________________________

Vi har (lidt) kaos – har du hænderne og hovedet til at fikse det?
Vi har lidt mere at lave end forventet hos ELSK! Så vi skal finde en ny kollega, der kan være limen mellem vores kundeservice, kontoret og lageret.

Vi leder ikke efter en kontor-robot, men en "Blæksprutte-med-IT-tække", der trives med at skifte mellem at skrive personlige mails til vores skønne kunder og pakke ordrer ude på lageret. Vi forventer ikke, at du er ekspert i alt fra start, men det er essentielt, at du VIL lære det.


Er det dig?

  • Haj til tastatur-gymnastik: Du taster hurtigere, end vi kan nå at sige "økologisk bomuld". Du er fortrolig med IT og dør ikke af skræk over et Excel-ark eller et nyt system.

  • Du elsker vores fans: Kundeservice hos os handler om relationer, ærlighed og at løse udfordringer – ikke om tørre standardsvar.

  • Snavs under neglene: Når lageret kalder, smøger du ærmerne op. Vi løfter i flok.

  • Vild med alsidighed: Vi har mere at lave, end vi havde regnet med. Det giver nye muligheder (og indimellem nye problemer). Du skal have lyst til at løse dem sammen med os.


Opgaverne:

  • Kundesupport: Du er vores stemme udadtil via e-mail og telefon.

  • Pakning af ordrer: Du sørger for, at varerne kommer afsted til tiden – med et personligt tvist. Du er ikke en lager-robot, men du er effektiv og klar på at give en anderledes service.

  • Ad hoc kontor: Du navigerer i vores systemer og hjælper med de opgaver, der lander på skrivebordet. Du skal kunne bevare overblikket over de opgaver der lander og sørge for at både du og dine kollegaer prioritere rigtigt.


Hvad tilbyder vi?

  • Fleksibilitet: 20-37 timer om ugen. Vi indretter det efter dit liv. 

  • Arbejdssted: ELSK HQ som er i Thy-Huset i Thisted. Klatrevæg, fitness, bordtennis og byens måske bedste kaffe! Thy’s bedste Team har… Og vi gør det hold bedre når du kommer med!! Du behøver hverken at brænde for bordtennis eller kaffe…men du skal brænde for at være med til at skabe den gode stemning.

  • En sag at kæmpe for: Vi prøver at skabe en virksomhed som ikke bare tager, men også giver noget tilbage. Vi er B-corp certificeret og giver 1% af vores omsætning til miljøbeskyttelse. Den egoistiske side er at vi vil have verdens skønneste arbejdsplads og den bedste hverdag. Det skal du være med til at skabe.


Ansøgning:

Drop det 4 sider lange CV. Send os noget, der viser, hvem du er. Vi elsker videoansøgninger! Det er vigtigere, hvem du er, og hvad du vil, end hvad du fik i fysik i 9. klasse.

Send din ansøgning til: job@elsk.com