Adventskalenderen er tilbage!

Bare ikke som du tror...

De sidste tre år har vi solgt flere og flere adventspakker. Det har været fedt at vokse med jer – og se, hvordan endnu flere har haft lyst til at være med. Flere har allerede skrevet og spurgt, hvornår de kommer igen.

Sidste år blev der igen udsolgt – med knap 200 adventskalendere sendt afsted. Og ærligt… vi er selv lidt på røven over, at så mange har haft lyst til at lege med på en “dum idé”: en adventspakke til 1.500 kr., hvor man ikke ved, hvad der gemmer sig i. En god gammeldags – og dyr – lykkepose 🎁

Men i år… gør vi noget helt andet.
I år bliver det vildere. Eller faktisk… det stik modsatte.

For mens mange ville skrue op, gør vi det, vi elsker: vi skruer lidt ned.
Tanken bag adventspakkerne har aldrig været at skabe noget storslået eller “skalérbart”.
Den har altid handlet om det hyggelige, det skøre, det lidt dumme – og 100 % kærlighed.

Så årets ELSK adventskalender er præcis det.Mindre. Hyggeligere. Og ja – lidt mere SU-venlig.
Vores revisor synes, det er en dårlig idé.
Vi synes, det er den bedste.