Med afsæt i Vesterhavets vildskab og yogaens dybe ro lancerer ELSK og Moonchild en collab-kollektion

Grå, vilde bølger, der kaster sig mod strandens sand med hele sin vægt. Bølgerne rammer mod hinanden. Buldrer som en torden, der kravler frem fra de mørkeste skyer. De fortæller forbipasserende, at de er frie. Urørlige. Ingen kan tæmme Vesterhavets vildskab.

Blide bevægelser, som fugle der svæver gennem luften, som var de vinden selv. Men det er de ikke. De er manifesterede i en krop. En krop der strækker, og bøjer. Er til stede i nuet, med hver eneste vejrtrækning, helt ned i maven. Alt sammen bevægelser, forenet i yogaens dybe ro.

Poesien mellem to universer der mødes, har været inspirationen bag ELSK og Moonchilds collab-kollektion.

Alle elementer i kollektionen drager klare referencer til både de farver, lys og natur, du kan genkende fra omgivelserne i Thy. Samtidig er pasform og funktionalitet indtænkt i selv den mindste designdetalje.

Kollektionen er en hyldest til det feminine. Det vilde, det rolige og alt det, du finder lige midt imellem. Produkterne kan bruges i din yogapraksis, lige så vel som din hverdag. Det er beklædning tiltænkt ubesværet bevægelse - gennem livet, på fineste vis. 

Det er endnu ikke muligt for os at løfte sløret fuldkommen for, hvad kollektionen kommer til at indeholde, men produkterne spænder lige fra yogamåtter til T-shirts og sweatshirts.

Hos ELSK er vi utrolig stolte over det endelige udfald. Med samarbejdet har vi forsøgt at bruge hinandens kompetencer og viden til at skabe unikke produkter, hvor design og kvalitet er helt i top. Vi mener selv, at dette er lykkedes, og vi håber, at du glæder dig lige så meget, som vi gør.

I april lander det alt sammen hos både ELSK og Moonchild. Når vi nærmer os, sørger vi selvfølgelig for at give dig endnu en påmindelse på vores sociale medier, så du ikke går glip af noget.

Foruden at kollektionen er at finde hos ELSK og Moonchild, vil du kunne finde dem hos en række udvalgte forhandlere. I forbindelse med lanceringen vil der også blive afholdt yoga-events, hvor kollektionen vil blive vist frem og komme i brug.